Om SoldaterNyt
SoldaterNyt.dk er Danmarks største militære nyhedsportal. Vi bringer nyheder, interviews, dybdegående artikler, anmeldelser og gode debatter, ud til et bredere publikum. Vi er samtidigt et non-profit-foretagende, og det betyder at alle indtægter investeres i magasinet.
Redaktionens mål er at skabe et fast sted for alle med interesse for militære nyheder, militært udstyr, bøger, film, forsvarspolitiske og sikkerhedspolitiske emner. Vi bringer de historier frem som den almindelige presse ikke viser interesse for. Kort sagt ønsker vi at højne det niveau som forsvarsemner debateres på. Alle artikler og nyheder skrives af engagerede personer, der har arbejdet med hver deres område i en årrække.
SoldaterNyt er uafhængig af politiske, organisatoriske og økonomiske interesser. SoldaterNyt udgives ikke primært for at tjene penge. Redaktionelt er målet gennem saglig og fair information at gøre SoldaterNyt til et demokratisk redskab for en voksende del af den danske befolkning, med interesse for den militære niche.
Det er journalistikkens opgave at udfordre læserne – ikke blot at behage og give dem, hvad de siger, de vil have. Derfor kan artikler og nyheder virke stødende på visse personer. Journalistik forpligter til at søge alle oplysninger og til at holde sig kritisk overfor alle – høj som lav.
Alt hvad der bliver bragt på SoldaterNyt.dk er underlagt vores presseetik, og vi samarbejder med Pressenævnet for at have en god journalistisk skik. Undtaget herfor er kommentarer fra brugere og redaktionsmedlemmers personlige holdninger. Har du input til vores redaktion, så kan du kontakte SoldaterNyt her. Vi hører altid gerne fra dig, uanset hvad du måtte ønske at ytre – godt eller skidt, kommentarer til historier, fortællinger fra dit eget liv og lignende er indhold vi meget gerne ser.
Husk at du kan hjælpe SoldaterNyt på mange måder. Se her hvordan du kan bidrage til at gøre os endnu bedre.
Læs mere om redaktionsmedlemmerne her, hvor du også finder kontaktoplysninger på hvert medlem.
CVR: 33 98 32 63