På seks måneder blev 74 såret, ud af de i alt 109 soldater som ifølge Hærens Operative Kommando (HOK) blevet såret i de foregående otte års krig, og fem soldater blev dræbt på hold 9.

Nye tal viser, at et stort antal soldater desuden måtte hjemsendes på grund af det psykiske pres. Soldaterne kæmpede flere steder i Upper Gereshk Valley nord for hovedbyen Gereshk, hvilket gjaldt især Charlie-kompagniets, der havde omkring 140 soldater i Armadillo-basen.

Kunne ikke løse opgaven
Politiken har talt med adskillige soldater fra Charlie-kompagniet, som nu fortæller deres historie om den hårde belastning.
Den 37-årige Mads Silberg var udstationeret som CIMIC-officer i Armadillo. Tilbage i 2010 skrev han på bloggen Milforum.dk, at ”Det er et langt sejt træk, men vi skal nok få skabt sikkerhed for den afghanske befolkning”.

Hold 9 havde den gang siden overtagelsen i starten af februar og til slutningen af marts startet 55 CIMIC-projekter til genopbygning af infrastrukturen. 38 af dem er allerede afsluttet.

Overfor Politiken har piben i dagens artikel fået en anden lyd. Mads Silberg udtaler:

Soldaterne var fagligt dygtige, og i begyndelsen af missionen var kampviljen stor, men indsatsen havde store omkostninger, og efter min mening viste opgaven sig at være umulig. Vi kunne ikke levere den lovede sikkerhed til de lokale, og derfor hældede de til Talebans side – Silberg

Alene ved Armadillo blev 31 soldater ud af 140 i kompagniet såret og to blev dræbt. Desuden blev 12 soldater fra kompagniet sendt hjem af psykiske årsager, fordi de ikke kunne klare presset.

De danske soldater har været i rigtigt mange og rigtigt hårde kampe i området omkring Gereshk. Og det kan mærkes. Fra Danmark sendte de første soldater til Afghanistan i 2002 og frem til 2009 har Institut for Militærpsykologi, IMP, oprettet 486 journaler over hjemvendte soldater, der har været til visitationssamtale hos en af forsvarets psykologer. Af de 486 visitationer er 328 foregået i 2009, hvilket svarer til to ud af tre.

Tvivl om Armadillos betydning dementeret
Tidligere på året kom hele baggrunden for patruljebasen pludselig til voldsom diskussion. Det skete som led i debatten omkring bogen ”Et land i krig”, udgivet af journalisterne Lars Halskov og Jacob Svendsen  fra Politiken.

Skiltet fra Armadillo-lejren, umiddelbart inden den overgår til at hedder Budwan.

I bogen citerer de den daværende forsvarschef, Tim Sloth Jørgensen, for at have sagt, at den øverste britiske forsvarsledelse allerede ni måneder før Hold 9’s ankomst til Afghanistan ville have danskerne til at lukke Armadillo for udelukkende at koncentrere styrkerne længere sydpå ved byerne Gereshk og Lashkar Gah.

Ifølge forfatterne var det forsvarschefen, der ikke ønskede at lukke basen, fordi han mente, at den havde en militærfaglig betydning og en særlig symbolsk betydning i Danmark, fordi det havde krævet store ofre at erobre og holde området. Politiken gengiver, at det på trods af de mange sårede og dræbte på Hold 9, så mente holdets chef, oberst Flemming Mathiasen, at der på det tidspunkt var god brug for Armadillo, hvor der var placeret artilleri, som støttede Nato’s soldater i dalen. Desuden fungerede basen som en slags ’bølgebryder’, der skulle genere Taleban, mens danskerne byggede nye baser tættere på Gereshk.

Påstanden om, at Armadillo blev fastholdt kunstigt af politiske hensyn med store danske tab til følge er imidlertid blevet dementeret både af Frosvaret selv og af en række soldater, der selv gjorde tjeneste i Armadillo.

“Forsvarskommandoen har gennemgået relevante dele af arkiverne for den pågældende periode og ikke fundet dokumentation for en henvendelse fra britisk side, der skulle anbefale en lukning af Armadillo. Der er heller ikke fundet en militærfaglig anbefaling, eller indstilling fra Forsvarskommandoen til Forsvarsministeriet, der omhandler en lukning af Armadillo,” skrev Forsvarskommandoen tilbage i maj i år.

”Da det danske styrkebidrag var stillet til rådighed for ISAF uden forbehold, anses det endvidere for usandsynligt, at sådanne taktiske dispositioner skulle være blevet behandlet i Forsvarskommandoen”.

Forsvarsminister Nick Hækkerup konkluderede på baggrund af redegørelsen, at der ikke findes dokumenter, referater eller lingnende i hans ministerium, ”som giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved det af Forsvarskommandoen anførte, hvortil jeg derfor kan henholde mig”. Ministeren tilføjer, at ”det selvsagt indgår som en almindelig del af de løbende møder mellem forsvarsministeren og forsvarschefen, at sidstnævnte giver en mere overordnet orientering om operative forhold”.

Ligeledes har ophavsmanden til påstanden om baggrunden for at fastholde Armadillo, den tidligere forsvarschef Tim Sloth, i et brev til forsvarsminister Nick Hækkerup forklaret, at hans udtalelser, der faldt i bogen ‘Et land i krig’, bygger på hans hukommelse. ”I relation til omtalen af bogen Et land i krig og den efterfølgende debat kan jeg oplyse, at jeg har udtalt mig efter min bedste hukommelse, og at jeg ikke har noget skriftligt belæg for mine udtalelser«, skriver han ifølge Politiken.

”Ekstremt kamptrætte”
Politiken fastholder i dag dog, at der var planer om lukke Armadillo ni måneder tidligere, men det skete ikke, selv om Taleban kontrollerede det meste af området. ”I juni 2010 mødte vi ekstremt kamptrætte soldater i Armadillo. Jeg har ikke tidligere set noget tilsvarende. Frygten og angsten for at udløse vejsidebomber var meget fremtrædende«, fortæller militærpsykolog Robert Jonasen. Han vil ikke forholde sig til basens militære berettigelse.

Forsvaret sendte ham som en del af et kriseteam til Armadillo under hold 9, hvilket blev praksis tilbage i 2009 for at støtte hold 7.
I 2010 fremkom der forslag i folketinget om at sende et permanent bidrag af krisepsykologer til Helmand, hvilket blev afvist som en dårlig ide.

Psykolog Sten Kruse-Blinkenberg, souschef for IMP, sagde i 2010 til Jyllands Posten:

Umiddelbart kan man fristes til at tænke, at det vil være godt med psykologer permanent ved fronten, men sådan fungerer verden ikke. Fagligt set er der intet vundet. Tværtimod – Sten Kruse-Blinkenberg

”Det gav ingen mening”
Ifølge politikens kilde, kaptajn Mads Silberg, så var soldaterne i Armadillo nærmest lukket inde af de mange vejsidebomber. ”Vi var ikke en bølgebryder mod Taleban. De kunne bare gå uden om os. Det gav ingen mening”, forklarer han i dagens artikel.

To måneder efter Hold 9 kom hjem, besluttede man at lukke Armadillo, og det skete endeligt i februar 2011. Ideen om, at Armadillo var ubetydelig og de danske soldaters indsats derfor ligegyldig som anført i bogen Et land i krig er flere gange blevet tilbagevist af forsvaret. Umiddelbart efter bogens udgivelse i april i år, kunne man i Nyhedsbrev for Forsvaret nr.03 læse generalløjtnant og chef for Forsvarsstaben, Bjørn Bisserups kommentar til sagen:

”Jeg er utrolig ked af, at det her nogensinde blev en sag. Faktum er, at forsvaret aldrig vil lade andet end saglige hensyn være afgørende i operative beslutninger. Alt andet er utænkeligt.”

Ligeledes tog kaptajnerne Thomas Lunau og Peter Seemholt, der var operationsofficerer på ISAF hold 7 og 9 bladet fra munden og rettede en skarp kritik af udlægningen i bogen såvel som Politikens håndtering af sagen omkring Armadillo. De skrev bl.a.
”Denne unuancerede og forkerte fremstilling er en hån modalle de mænd og kvinder, der har kæmpet i Afghanistan, og ikke mindst deres pårørende.Vi skylder vores soldater og pårørende en mere seriøs og nuanceret tilgang til et så alvorligt emne, som Politiken tager fat i her. Vi må have en debat, som er funderet i fakta og konkret viden, og som har nuancer og refleksion, således at læserne har det bedst mulige grundlag for at danne deres eget billede og forståelse af sagen.”

Du kan læse hele indlægget fra kaptajn Lunau og kaptajn Seemholt her.