Skønt en ny tilfredshedsundersøgelse blandt de små 250.000 amerikanske soldater tilhørende reserve-ordningen viser at det er lønnen som bekymrer mest, har præsident Obama alligevel indledt et forsøg på at nedjustere den månedlige løncheck med op til halvtreds procent.
Obamas administration har netop sendt en officiel forespørgsel til Kongressen, om at lade det økonomiske skulderklap som både National Guard og soldater af reserve-ordningen får, gå væsentligt ned. Faktisk viser en gennemgang af forslaget, at de værst stillede vil blive ramt af en direkte halvering af den udbetalte løn på månedlig basis.
Generalmajor Jeffrey W. Talley. Udnævnt til chef for den amerikanske hærreserve i marts 2012.
Det er alle syv grene af reserven der vil blive ramt. Dermed inkluderer forslaget både hæren, flåden, søværnet, Marine Corps, kystvagten, hærhjemmeværnet og flyverhjemmeværnet i USA. Sammenlagt drejer det sig om tæt på 250.000 mand der er tilknyttet reserveordningen, samt i omegnen af to millioner frivillige der står til tjeneste for hjemmeværnsenhederne.
Håb at nedsætte lønomkostningerne
Præsidenten håber at kunne nedsætte de enorme lønomkostninger for det amerikanske militærsystem. I 2010 blev der brugt 154,2 milliarder amerikanske dollars på løn til ansatte samt pension, løndispensation, overarbejde og lignende. Men dén post på budgettet kan den omtalte halvering ikke gøre meget imod.
Med gennemførslen af denne besparelse, kan man kun planlægge på en samlet besparelse på 10 milliarder dollars. Og selvom det er mange penge, er det ikke en stor andel af det samlede forsvarsbudget på omkring 650 milliarder dollars om året. At besparelsen ikke er større, skyldes at det kun er den faste månedlige lønudbetaling som man på nuværende tidspunkt kan justere på. Selve kompensationen af tabte lønindtægter, som udbetales til de frivillige soldater efter øvelser, er beskyttet langt stærkere igennem et andet aftalesystem. Det der tales om er derimod det månedlige rådighedsbeløb, som amerikanske soldater får for at være tilknyttet enten hjemmeværnsenhederne eller reserve-ordningen.







Home › Forums › Obama vil halvere lønnen til soldater af reserven
Tagged: Barack Obama, besparelse, USA, økonomi
This topic contains 26 replies, has 2 voices, and was last updated by
Kasper Brixius via Facebook 2 months, 2 weeks ago.