Forsvarsministeriet har netop udgivet en 158 sider lang rapport, om hvordan man måske kan forvalte værnepligten i fremtiden. Analysen beror på en lang række undersøgelser, som skitserer flere forskellige løsningsforslag.
Rekruttering eller pligt
Et af de store spørgsmål rapporten forsøger at besvare, er hvordan et fremtidigt rekrutteringsscenarie kan se ud.
For hvis værnepligten forsvinder helt, kan rekruttering være et stort hængeparti i forsvarets rækker. Det mener flere fortalere for værnepligtsordningen. Men formanden for Hærens Konstabel- Og Korporalforening er ikke enig.
Han er sikker på, at det er muligt at rekruttere nok nye soldater, hvis man gør det klart for de unge, at forsvaret er en god arbejdsplads. Flemming Vinther siger:
Det er en falliterklæring, hvis man mener, at man kun kan rekruttere til forsvaret ved at tvinge folk ind – Vinther
Værnepligtsudvalget, som har gennemført undersøgelser, analyser og beregninger i rapporten, er nedsat som følge af aftalen om forsvarets ordning 2010-2014. Det fremgår af aftalen, at der skal foretages en undersøgelse af værnepligtens fremtid, hvorunder værnepligtens nuværende og fremadrettede udfordringer afdækkes og adresseres.
I undersøgelsen analyseres, hvordan værnepligten fremadrettet kan indrettes mest optimalt, samt behandle forsvarets muligheder for eventuelt uden værnepligt eller ved et øget værnepligtsindtag at løse forsvarets opgaver. Endvidere skal undersøgelsen inddrage værnepligtens betydning for befolkningens forsvarsvilje og forsvarets forankring i samfundet samt værnepligtens holdningsdannende og opdragende betydning for de værnepligtige.
Løsningsmodellerne for fremtiden
I løbet af det nuværende forslagsforlig (2010 til 2014) har der været ca. 5.000 unge mænd og kvinder igennem forsvarets basisuddannelser i hæren, søværnet eller flyvevåbnet. Der er flere forskellige løsningsmodeller for værnepligten. Analysen opstiller fire modeller for hvordan værnepligten kan fortsætte, samt fire modeller for hvordan den kan afskaffes.
Model 1:
I den første model, har man undersøgt hvordan mulighederne ville være for at fortsætte den nuværende værnepligtsordning. Denne ordning kan suppleres med en pligt for både mænd og kvinder, til at deltage i Forsvarets Dag – det som tidligere hed session.
Se flere detaljer for model 1
Alle kvinder vil dermed blive orienteret om muligheden for at indgå aftale om frivillig aftjening af værnepligtstjeneste og tillige præsenteret for job- og uddannelsesmuligheder i forsvaret, Beredskabsstyrelsen og som frivillig i hjemmeværnet. Antallet af unge på Forsvarets Dag vil dermed ca. blive fordoblet årligt.
Disse justeringer vil medføre en øget grad af ligestilling på området og vil formentlig kunne bidrage til en øget andel af kvinder i forsvaret og Beredskabsstyrelsen. I forhold til den nuværende værnepligtsordning ville disse justeringer medføre en begrænset stigning i omkostningerne til værnepligten.
Det er vurderingen, at både pligt til at deltage i Forsvarets Dag og værnepligt kan indføres for kvinder, uden at Grundloven skal ændres. Det vil dog fordre en ændring af værnepligtsloven.
Pris: 1.059,2 millioner kroner om året.
Model 2:
Lige pligt for både mænd og kvinder, til at deltage i Forsvarets Dag samt den efterfølgende værnepligtsperiode på fire til otte måneder.
Se flere detaljer for model 2
Disse justeringer vil medføre en øget grad af ligestilling på området og vil formentlig kunne bidrage til en øget andel af kvinder i forsvaret og Beredskabsstyrelsen. I forhold til den nuværende værnepligtsordning ville disse justeringer medføre en begrænset stigning i omkostningerne til værnepligten.
Det er vurderingen, at både pligt til at deltage i Forsvarets Dag og værnepligt kan indføres for kvinder, uden at Grundloven skal ændres. Det vil dog fordre en ændring af værnepligtsloven.
Pris: 1.060,7 millioner kroner om året.
Model 3:
Modellen indebærer, at den nuværende værnepligtsordning fortsætter som hidtil, men kun ved forsvarets vagtertjenester ved bl.a. Kongehuset og ved Beredskabsstyrelsen. Derudover reduceres de nuværende basisuddannelser i forsvaret til tre måneder.
Se flere detaljer for model 3
Pris: 544,3 millioner kroner om året.
Model 4:
I denne model justeres værnepligten så det alene er vagt ved bl.a. Kongehuset. Forsvaret bidrager her ikke til en basisuddannelse til totalforsvarsstyrken, derfor besættes basisuddannelserne i de tre værn med fastansatte soldater.
Se flere detaljer for model 4
Her er der tale om en uændret videreførelse af den eksisterende værne- pligtsordning ved særtjenesterne og Beredskabsstyrelsen. Der ses derfor ikke at være juridi- ske forhold som forhindrer gennemførelsen af denne ordning.
Pris: 911,4 millioner kroner om året.
Udover ovenstående fire modeller hvor man fastholder værnepligten, findes der også nedenstående fire modeller hvor værnepligten stoppes:
Model 5:
Denne model vil indebære, at forsvaret bemandes med fastansat personale, ligesom det statslige redningsberedskab varetages af fastansatte. I modellen uddanner forsvaret ikke til totalforsvarsstyrken.
Se flere detaljer for model 5
For Beredskabsstyrelsen betyder modellen, at der ansættes ca. 150 beredskabsspecialister. Endvidere korttidsansættes årligt ca. 225 beredskabselever med henblik på 8 måneders uddannelse og tjeneste.
Pris: 750,6 til 753,6 millioner kroner om året.
Model 6:
Værnepligt erstattes af værneret. Værnepligten suspenderes, og mænd og kvinder får en lige ret til frivilligt at kunne vælge at aftjene en værneret, som uddannelsesmæssigt svarer til værnepligten i dag. Forsvaret uddanner således stadigvæk til totalforsvarsstyrken.
Se flere detaljer for model 6
Pris: 1.039,6 til 1.042,9 millioner kroner om året.
Model 7:
Værnepligt erstattes af værneret, som kun omfatter tjeneste ved vagtordninger ved bl.a. Kongehuset samt ved Beredskabsstyrelsen. Værnepligten annulleres, og mænd og kvinder får en lige ret til frivilligt at kunne vælge at aftjene en værneretten. I modellen uddanner forsvaret ikke til totalforsvarsstyrken.
Se flere detaljer for model 7
Derudover indebærer modellen, at der på de nuværende basisuddannelser i forsvaret optages personale på en værneretsordning, idet omfanget af dette dimensioneres i forhold til personaleomsætningen og styrkeproduktionen i forsvaret. Forsvaret uddanner ikke til totalforsvarsstyrken i denne model.
Pris: 521,4 til 524,5 millioner kroner om året.
Model 8:
Værnepligt erstattes af værneret, som kun omfatter tjeneste ved vagtordninger ved bl.a. Kongehuset samt ved Beredskabsstyrelsen. Vagtordningen vil bestå af en seks måneder lang perioden, mens tjenesten ved Beredskabsstyrelsen vil være ni måneder lang. Værnepligten annulleres, og mænd og kvinder får en lige ret til frivilligt at kunne vælge at aftjene en værneretten. I modellen uddanner forsvaret ikke til totalforsvarsstyrken.
Se flere detaljer for model 8
Forsvaret uddanner ikke til totalforsvarsstyrken i denne model.
Øvrige dele af forsvaret bemandes med ansat personale. Dette vil ske i et ændret omfang henset til, at der ikke længere gennemføres og opnås en rekrutteringsmæssig effekt af basisuddannelserne ved hæren, søværnet og flyvevåbnet. For Beredskabsstyrelsen er modellen baseret på, at den nuværende 6- måneders værnepligtsuddannelse erstattes af en 9-måneders uddannelse. Forlængelsen af uddannelsestiden medfører, at antallet af personer, der skal gennemgå uddannelsen, reduceres.
Pris: 562,0 til 564,8 millioner kroner om året.
Det endelige valg
Men hvad der endeligt vælges, er det endnu for tidligt at sige noget om. For mens politikerne er gået på sommerferie, fortsætter arbejdet med at analysere sig frem til den bedste løsning.
For at der kan ske en ændring af værnepligten, kræver det at de nuværende partier i forsvarsforliget stemmer for ændringen. Enhedslisten er eneste parti der ikke er med i forsvarsforliget 2010 til 2014, og det betyder at også blå partier som Venstre og De Konservative, skal stemme for. Netop disse to har tidligere udtrykt stor frustration over besparelserne på forsvaret.
Forsvarsminister Nick Hækkerup kan også bryde forliget, og herigennem gennemføre ændringen.
Også undersøgt i 2008
Tilbage i 2008 så Dansk Institut for Militære Studier (som hedder Center for Militære Studier nu, red.) også nærmere på værnepligten. Værnepligten var allerede dengang til debat – både offentligt, akademisk og politisk. Dette var tydeligt under forberedelserne til forsvarsforliget for 2005- 2009, men som bekendt blev der ikke indført ændringer.
Her blev det bl.a. foreslået at flytte værnepligtsordningen over i hjemmeværnet, samt at udvide ordningen til at gælde for både mænd og kvinder
Du finder begge fulde rapporter her:






Home › Forums › Værnepligt: Her er 8 muligheder for fremtiden
Tagged: Folketinget, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet, værnepligt
This topic contains 12 replies, has 2 voices, and was last updated by
Nicolai L.Axelsen via Facebook 8 months ago.