Faktisk er der så mange selvmord blandt amerikanske soldater, at antallet af soldater der tager deres eget liv, er højere end antallet af faldne i kamp. Og det selv om USA er ude af Irak, og der samtidigt er øget fokus på mental sundhed og misbrug.

Ifølge New York Times er der registreret 154 selvmord i år blandt tjenstgørende soldater – altså ikke veteraner. Til sammenligning er 123 amerikanske soldater døde i kamphandlinger i samme periode.

Også herhjemme, er der de senere år kommet fokus på den mentale belastning, og risikoen for, at skulle leve med PTSD efter en udsendelse eller lignende. En undersøgelse har dog netop vist, at danske soldater ikke har større risiko for selvmord, end andre civile personer.

Hvad er PTSD:

“Post-traumatisk stress syndrom (PTSD) er en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser og som har store konsekvenser for dem, der rammes. PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og forårsager reaktioner i både sind og krop – meget ofte reaktioner som om man stadig befandt sig i centrum af det traumatiske”

SoldaterNyt har interviewet Frank Henriksen, redaktionsansvarlig på ptsdforum.dk, et fora der har til formål at indsamle så megen aktuel og relevant viden omkring PTSD som muligt og gøre denne tilgængelig for alle interesserede, om omfanget af PTSD blandt danske soldater og veteraner.

Frank, hvordan vurderer du omfanget af PTSD-ramte krigsveteraner i Danmark?
Forsvaret oplyser selv at det fx i forbindelse med Afghanistan drejer sin om ca. 5 % af de udsendte soldater der udvikler PTSD. Det er dog min klare opfattelse, at dette tal ikke er helt korrekt.

Tal fra andre krige og lande ligger mellem 10-30%. Den øgede fokus der er på PTSD, kan medvirke til at soldater i dag er mindre modtagelige/sårbare, da de er forberedte og dermed mere psykisk robuste. Men dette alene kan ikke forklare det lave danske tal. Så et umiddelbart skøn fra min side vil være at mellem 5 og 15 % rammes af PTSD. Og tallet er nok nærmere de 10-15 % end de 5 %.

Jeg kender ikke det nøjagtige tal for udsendte danske soldater, men mener det ligger mellem 26.000-28.000 siden 1992 (tidligere udsendelser har ikke været af samme alvorlige og voldsomme karakter).

Dvs. at tallet af PTSD-ramte soldater ligger et sted mellem 2600 og 4200. Af disse soldater kan nogen selvfølgelig været blevet raske igen. Men man regner med at kun ca. 30% kommer sig helt. Så tallet af soldater/veteraner der lige nu lider af PTSD, bør vel skydes til mellem 1820 og 2940 personer

Hvilke traumer/PTSD-symptomer kommer danske soldater typisk hjem med, sådan som du oplever det?
Det der kan nævnes er bl.a. angst, mareridt/flashback, hukommelsesbesvær, manglende evne til at håndtere selv små doser pres og stress, hyperårvågenhed, lyd- og lysoverfølsomhed, mistænksomhed.

Udover ovennævnte kan der også være en nedsat eller decideret manglende interesse for sine medmennesker og nedsat evne til at føle kærlighed og empati.

Ligeledes kan der opstå en lang række komorbide lidelser, såsom depression, personlighedsændring, muskelspændinger, ledsmerter og meget mere.

Desværre medfører disse symptomer ret tit at et evt. parforhold belastes rigtigt meget og mange ender op i skilsmisse eller ophør af parforhold.
For mange bliver livet desværre så svært og uoverskueligt at leve, at de vælger at forsøge selvmord.

Alt i alt kan ptsd være en ganske invaliderende lidelse og mange ender da også på førtidspension, da de ikke magter hverken rigtige jobs eller skåne- flexjobs.

Hvordan er behandlingsmulighederne i Danmark – efter din vurdering?
Indtil for ganske nylig, var der ikke reelle behandlingsmuligheder for PTSD-ramte, med mindre man var traumatiseret flygtning. I hvert fald ikke bekostet af det offentlige system. Selv for soldater var behandlingen meget mangelfuld. Den øgede fokus på PTSD har dog gjort at der er ved at blive udbygget et rimelig velfungerende behandlingssystem for danske soldater, men der er dog et stykke vej til man er helt i mål endnu. Desværre er der også en meget stor gruppe PTSD-ramte, som hverken er flygtninge eller veteraner og for disse er behandlingen meget mangelfuld og sporadisk.

 Med din erfaring, hvad synes du så er vigtigst i forhold til behandlingen af soldater med PTSD? Er der områder hvor Danmark, efter din mening, bør sætte ind?
Der er mange aspekter i behandlingen af ptsd. Først og fremmest skal soldatens situation afklares og sikres. Det er meget svært om ikke umuligt at modtage relevant behandling, hvis man samtidig står i en uafklaret situation. Dette giver simpelthen ikke soldaten den fornødne indre ro, der er nødvendig.

Ydermere er det vigtigt at være opmærksom på at det på ingen måder rækker med et enkelt tiltag. Kognitiv terapi alene, kan altså ikke gøre det. Så behandling er et samspil mellem flere forskellige behandlere samt evt. socialrådgivere og arbejdspladsen, samt pårørende.

Folk der er ramt, reagerer forskelligt på behandlingstilbud. Det der er rigtigt for den ene duer ikke nødvendigvis også for en anden. Så det er vigtigt at få afdækket alle behov og hele tiden reflektere over om det stadig er den rette behandling man yder.

 Et optimalt forløb kunne fx være at socialrådgivere og arbejdspladsen i tæt samarbejde med den PTSD-ramte og dennes nærmeste pårørende, sørger for at den nærmeste fremtid er sikret, så den ptsd-ramte ikke skal bruge energi på at spekulere i om han har råd til at blive boende og den slags praktiske foranstaltninger.

Herefter behandles han med jævnelige sessioner af fx traumefokuserende kognitiv adfærds terapi (KAT). Udover terapien kan der være et forløb med fx fysioterapi og NADA samt evt. medicinering af komorbide lidelser der vanskeliggør behandlingen af PTSD.

Det er meget vigtigt at de nærmeste pårørende er med inde over og at disse også får den nødvendige støtte. Med nærmeste pårørende menes især partner og evt. børn.

Da der er sket meget i forsvarets måde at tilgå psykiske lidelser på, har jeg svært ved at bedømme de nuværende tiltag. Men det er da min fornemmelse, at de er på rette vej. Men der er som sagt vist lang vej endnu til de optimale forhold.

Har du selv brug for én at snakke med? Så besøg PTSDforum.dk eller PTSDforeningen.dk