Operationen har kørt siden august 2009, hvor den afløste SNMG 2 i området. Flere NATO-lande har deltaget i opgaven, og Danmark har bidraget med både skibe fra søværnet og fly fra flyvevåbnet.
Challengerfly fortsætter 14 dage endnu
Det er netop blevet besluttet, at Danmark skal fortsætte sit Challenger-bidrag 14 dage mere end oprindeligt planlagt. Forespørgslen kom fra operationens hovedkvarter i Northwood i England. Her bad man specifikt om fortsat dansk støtte af det store Challenger-fly.
Siden den 1. december 2011 har flyvevåbnet støttet Operation Ocean Shield og kampen mod pirateri med overvågning ud for den afrikanske østkyst i området mellem Seychellerne og Somalias kyst.
Flyvetiden løber indtil videre op i 290 flyvetimer og 34 minutter, fortæller forsvaret.
Skal skræmme pirater – og redde NATO
Operation Ocean Shield sigter efter at afhjælpe problemer med pirateri, og bygger på de erfaringer man tidligere har gjort sig i området. Samtidigt er det planen, at skabe en fælles NATO-front mod piraterne, i kræft af øget fællesskabsfølelse. For NATO har igennem flere omgange været udsat for hård kritik, for at have en for svag fælles profil. Derfor håber man at en sammenkørt front mod pirater, vil forplante sig positivt i medlemslandene – og ikke mindst til USA, hvorfra kritikken også har været hård.
En mission med gang i
Og at Ocean Shield skal vise hvor slagkraftig NATO i virkeligheden er, er måske ikke et dårligt valg. For mens pirattruslen stiger globalt set, så har deltagerne i NATOs pirat-mission, formået at mindske truslen væsentligt. Overordnet set, så har der i januar 2012 været nul kaprede skibe. Fire skibe blev forsøgt angrebet, men de blev alle forhindret af koalitionslandene i området. Derudover har der været ni såkaldte ‘forstyrrelser’ hvor pirater har forsøgt at standse et skib. Det er tal som NATO selv oplyser, men flere internationale iagttagere i området kan bekræfte disse.
Til sammenligning var der i januar 2011 29 angreb, 10 forstyrrelser og seks skibe som faktisk blev kapret.





Home › Forums › 14 dage mere med operation Ocean Shield
Tagged: Adenbugten, Challenger, England, Flyvevåbnet, NATO, Ocean Shield, Seychellerne, Somalia
This topic contains 0 replies, has 1 voice, and was last updated by
Kenneth Jensen 1 year, 3 months ago.