Efteråret har været præget af mange spændende bogudgivelser, i den militære kategori.
En af de mest omtalte bøger dette efterår, har uden tvivl været Thomas Rathsacks “Shadow Army“. At Thomas Ratsack, som blev landskendt for sin rolle i sagen om jægerbogen, skulle udgive en anmelderost skønlitterær bog, overraskede mange. Ikke desto mindre har “Shadow Army” ligget på top-ti listen for fiktion i løbet af de seneste måneder, og så skulle den præstation være godkendt. Vi har anmeldt bogen her på SoldaterNyt også, og den anmeldelse kan du læse lige her.
“Shadow army” er en hårdkogt thriller, om livet som elitesoldat, midt i verdens brændpunkt; Afghanistan. Romanen er første bind i en planlagt serie om jægersoldaten Michael Plessners prøvelser ved fronten.
Mens Shadow Army er fiktion, er det intens virkelighed i “Med Støvlerne På“. Bogen fortæller om den virkelighed, de udsendte soldater
befinder sig i, når krigen buldrer af sted i Irak. Som delingsfører for Hold 7, det sidste i Irak, fortæller Søren Sjøgren medrivende om de missioner, angreb og opgaver han som ung delingsfører var involveret i. Søren Sjøgren har netop afsluttet en årrække som lærer i militære taktikker ved Hærens Officersskole. Vi har i øvrigt selv anmeldt bogen, hvor den fik topkarakterer – læs hele anmeldelsen her.
Lars Møller tager dig i “Jæger 200” med indenfor hos det eller notorisk lukkede jægerkorps. Efter 25 år hos Jægerkorpset, ved han hvad han taler om, og i bogen stiller han skarpt på de dilemmaer der er en del af livet som jægersoldat. Bogen er stærk, fordi den udforsker myterne omkring Jægerkorpset, og Lars Møller formår at lade sine refleksioner over det utraditionelle liv, spille en stor rolle.
Og hvad er mere nærliggende end at ønske sig alle tre bøger? Det roder vi bod på her på SoldaterNyt – nu kan du nemlig vinde både
Søren Sjøgrens “Med støvlerne på”, Lars Møllers “Jæger 200″, og ikke mindst Thomas Rathsacks “Shadow Army”. Så nu har du muligheden for at score en fantastisk bogpakke, som gør dig fuldstændig kampklar til juledagene.
Hvordan vinder jeg så?
Så hvad jeg for at vinde, tænker du. Ganske simpelt! Du klikker på billedet herunder, eller klikker på dette link, og bliver så ført automatisk til SoldaterNyts Facebook-side. Her skal du blot tagge dig på billedet af bogpakken, og så kører konkurrencen. Vi trækker en vinder den 22. december klokken 12:00. Så den heldige vinder får en ekstra julegave, med masser af læsestof til juledagene.









Ingen kommentarer
Vær den første til at starte debatten!