Den afghanske regering afviser store dele af rapportens anklager, men erkender ifølge Reuters, at der kan foregå misbrug, og at der tages tiltag for at forhindre yderligere problemer. Rapporten er blevet til på baggrund af FN-missionen i Afghanistan, UNAMA’s, interview med 379 varetægtsfanger og dømte fanger i 47 forskellige fængselsinstitutioner fra oktober 2010 til august 2011.
Ifølge rapporten er 324 af fangerne anklaget for kriminalitet i forbindelse med den ti år lange krig.
Halvdelen mistænkt for at være oprørere
På fem af NDS’s faciliteter foregår der systematisk tortur, konkluderer rapporten, samt »adskillige, troværdige anklager« om tortur på yderligere to.
Derudover er der anklager på 17 andre faciliteter, som FN stadig efterforsker. Næsten halvdelen af de interviewede er mistænkt for at være oprørere, 20 procent er blevet anholdt, mens de bar sprængstoffer og 11 procent er mislykkede selvmordsbombere.
Ifølge UNAMA har næsten halvdelen af de interviewede i NDS’s fængsler oplevet afhøringsteknikker, der defineres som tortur.
Af dem, der er fanger i politiets faciliteter, siger over en tredjedel af de 117 mistænkte oprørere eller dem, der menes at have hjulpet militante, til UNAMA, at de har været udsat for tortur eller umenneskelig behandling. Udover den fysiske behandlinger, som inkluderer seksuel ydmygelse, siger mange af de interviewede fanger også, at de er blevet tilbageholdt udover det maksimum, loven foreskriver ligesom de er blevet nægtet familiebesøg.
Regering: det eksisterer ikke i NDS
I et officielt svar siger efterretningstjenesten, at “der er refereret til episoder, som ikke stemmer overens med NDS’s arbejdsprincipper” og afviser specifikt visse anklager om mishandling.
“Torturmetoder som elektisk chok, trusler om voldtægt, vridning af kønsorganer osv, er metoder, som absolut ikke eksisterer inden for NDS’s regi“, skriver regeringen i et officielt svar.
Regeringen mener, at der kan være tale om, at visse af de tilfangetagne oprørere har en interesse i at miskreditere regeringen, men siger samtidig, at adskillige embedsmænd på det seneste er blevet afskediget eller suspenderet, og at NDS er “opsat på at reformere og forbedre afhøringsområdet“. UNAMA siger, at man har taget højde for, at nogle af de interviewede oprørere kan afgive falske vidneudsagn for at skade de officielle sikkerhedstjenester og fremme oprørernes propaganda.



Home › Forums › ANP beskyldes for tortur
Tagged: Afghanistan, Afghanistan National Police, ANP, FN, NDS, tortur, UNAMA
This topic contains 0 replies, has 1 voice, and was last updated by
Kenneth Jensen 2 months, 1 week ago.